Jeps, jeg lever igen efter stenalderkost principperne. De seneste to måneder har jeg kørt en mindre stenalderkost-challenge for mig selv, og resultatet er positivt.

Jeg stoppede mere eller mindre helt med stenalderkost i en periode da midlerne var få. Det var efterfølgende svært at komme rigtigt igang igen. Senere fik jeg et nyt job, hvor jeg hoppede med på deres ret billige frokostordning (brød og pålæg). Derudover giver virksomheden brød til morgenmad – Så derfor blev min daglige kost præget af masser af stivelse/kulhydrater fra brødet, samt oceaner af tilsætningsstoffer fra pålægget.

Jeg var faldet i et hul der var svært at komme op af igen. Jeg kunne tydeligt se på min krop at jeg var begyndt at tage på igen, og jeg havde svært ved at se nogen form for fremgang i min træning.

Til sidst bed jeg det i mig, frameldte mig madordningen fra juni, samt forsøgte at undgå morgenbrødet.

Stenalderkost-/paleo-challenges er blevet ret populære blandt mange crossfit centre. Deltagerne bliver stillet over for nogle krav inden for stenalderkost der skal overholdes i en given periode. Når challengen er ovre, tjekker man hver enkelte deltagers resultater, typisk er der en præmie til dem der ender med det bedste resultat.

Jeg lavede som nævnt, en challenge med nogle kriterier som jeg skulle overholde over to måneder.

Her er et par af dem:

• Indvejning samt fedtmåling en gang ugentligt for nemt at kunne holde styr på mit resultat.

• Et givent antal point for hver dag – For hver madvare jeg spiste som ikke var stenalderkost, skulle jeg fratrække et point.

Jeg lavede en liste over hvad jeg måtte indtage, samt over det jeg ikke måtte. Samtidig tillod jeg mig selv enkelte madvarer der ikke var stenalderkost, heriblandt kaffe, græsk yoghurt, mørkt chokolade (over 85% - og kun i en meget begrænset mængde).

Resultatet

Over de sidste to måneder har jeg tabt 3.7kg, det er ikke synderligt meget. Til gengæld er min fedtprocent noget mere overraskende, 6.10% mindre fedt end da jeg startede i juni.

Jeg har lavet en log over min ugentlige indvejning og fedtmåling, samt point for hver dag. Ud fra den kan jeg se at vægt og fedtprocent har varieret en del over enkelte uger. En enkelt uge steg min fedtprocent med 2.3% samt en lille stigning i vægt. De 4 foregående dage før denne fedtmåling havde jeg spist brød til morgenmad (ja, jeg faldt altså lige i hullet igen, i et par dage) – Det kom som noget af en overraskelse for mig at den smule brød kunne have så stor en indflydelse på så kort tid. Så det tal blev en ny motivation for mig, og jeg har ikke indtaget brød siden. Min fedtprocent var ugen efter faldet til samme niveau som ved målingen før jeg spiste brød.

Som nævnt har jeg tabt ikke tabt synderligt mange kilo over de sidste to måneder. Det er der nu også et par årsager til.

Der er faktisk ikke ret meget mere at tabe – For ca. 2 år siden var jeg oppe over 130kg (det tal skræmmer mig faktisk efter jeg har skrevet det ned…), da jeg begyndte at træne røg de første mange kilo, og da jeg begyndte at spise stenalderkost kombineret med min træning, raslede kiloene af mig. Da jeg lavede min første indvejning i juni, sagde vægten 88.8kg – Jeg ligger altså lige over min idealvægt, så derfor er det “sværere” at få ram på de sidste par kilo – Og jeg er faktisk ret tilfreds med min nuværende vægt. I en log fil helt tilbage fra da jeg startede med at træne, kan jeg se at jeg fik målt min fedtprocent, 32% (igen et skræmmende tal) var den på dengang – det blev dog målt på en digital badevægt, og alle de målinger jeg selv har lavet har været med et noget mere analogt redskab, en fedttang. Der skulle efter sigende være stor forskel på kvaliteten af målingerne på de to redskaber, så derfor sætter jeg dem ikke op mod hindanden.

En anden årsag er nok også at jeg ikke just har gået sulten i seng de sidste par måneder – Jeg betragter min krop lidt som en maskine, og den skal have tilført noget energi for at kunne fungere, så jeg har spist det der nu har været behov for. Hvis man derimod ser på de typiske mirakel-slankekure hvor mange taber x-antal mange kilo på kort tid, der må man typisk ikke indtage ret meget mad – så taber man sig naturligvis – typisk mere end hvad godt er. Kroppen nedbryder en masse energidepoter, blandt andet oplagret fedt som de fleste jo gerne vil have væk. Mirakel-slankekurerne varer typisk kun i en given tid, og langt størstedelen af de personer der har været på disse kure, falder tilbage til deres gamle kostvaner efterfølgende – med det resultat at de tager deres tabte kilo på igen, og ofte flere end man har tabt.

En tredje årsag, muskelmasse vejer mere end fedtmasse (1), faktisk næsten 20% mere pr. Samme masse. Og med den træning jeg pt. Udsætter mig for, så undgår jeg nok ikke at en del af min krops fedt bliver omdannet til muskelmasse. Ud fra min resultatlog kan jeg også se at jeg enkelte uger ikke har tabt nogle kilo, men alligevel har en lavere fedtprocent end ugen før. Faktisk er der en uge hvor jeg tog 1kg på (igen, ubetydeligt lille tal), men havde 2.6% mindre fedt end ugen før.

Jeg har gennemføt min stenalderkost-challenge over to måneder, jeg er tilfreds med resultatet – hvad så nu?

Jeg fortsætter da med stenalderkost, det er en livsstil, ikke en diæt. Men jeg stopper nok med pointstyring samt ugentlig indvejning. Det har været et godt redskab, for at komme igang igen. Det vigtigste er at lytte til sin krop, og en gang imellem er det fint nok at indtage noget som er knapt så sundt – uden at man skal løfte pegefingeren over for sig selv, samt give sig strafpoint – så længe man holder det til kun en, sjælden, gang imellem.

1: Muskelmasse vejer mere end fedtmasse http://illvid.dk/spoerg-os/vejer-muskler-mere-end-fedt

Sidste weekend eksperimenterede jeg med nøddemel – fintmalede nødder (brugte en kombination af valnødder, mandler og hasselnødder). Det blev til et par “hulemandssmåkager”.

Caveman Cookie 1
Nøddemel
1 Shot espresso *
1 Æg
1 spsk. Honning
Vand (ca. 1 glas)
Kværnet muskatnød
Kokosmel
1 tsk. Kokosolie

Caveman Cookie 2
3 Granny Smith æbler (revet)
Nøddemel
1 tsk. Kokosolie
1 spsk. Honning
Vand (ca. 1 glas)
Stødt kanel
1 Æg
Kværnet muskatnød
Kokosmel

Caveman Cookie 3
Nøddemel
Citronsaften fra 1 citron
1 tsk. Kokosolie
1 Æg
Vand (ca. 1 glas)
1 spsk. Honning
Kokosmel
Rosiner

Mix alle ingredienser - tilpas med nøddemel og kokosmel, indtil dejen er tyk nok til ikke at flyde ud på en bradepande. Bag i ovnen ved 175-200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne.

* Espresso (kaffe): Iflg. Historien fandt man kaffe tilbage i det 9. år hundrede – altså en hel del år efter stenalderen. Men kom ikke og sig mig at kaffetræerne bare sådan lige poppede op i det fri, hvorefter naboen råbte “hey så’ der kaf’!”. Selvfølgelig havde man da kaffetræer i stenalderen, og mon ikke at det hændte at de kære hulemænd fik høstet et par af de røde, opkvikkende, kaffebær i ny og næ? Det var først da en eller en anden gedehyrde lagde mærke til sine geders mærkelige, men friske, opførsel, efter at have spist af bærene, at kaffen blev “opfundet”. Kaffe var naturligvis en yderst sjældenhed i stenalderen, det er også derfor at jeg kun anvendte 1 shot

Eller næsten da. Det norske ernæringsråd anbefaler i et udkast til nye kostråd at man skærer ned på forarbejdet samt rødt kød.
Iflg. Artikel på ing.dk (via Tv2) tyder nye forskningsresultater på at rødt kød (grise, køer, får og geder) samt forarbejdet kød (bacon, pølser, skinke, hamburgerryg, postej osv.) bl.a. kan give kræft i tarmene, spiserør, mavesæk og lungerne. Rådet anbefaler at man højst spiser 500g rødt eller forarbejdet kød om ugen. Fjerkræ og fisk er ikke omfattet af anbefalingen.
Artiklen nævner desuden at kylling, fisk og i høj grad nødder nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Loren Cordain (forfatter af The Paleo Diet) anbefaler et højt indtag af magert, økologisk frilandskød , fisk, samt ingen forarbejde madvarer. Mark Sisson (Forfatter af The Primal Blueprint – marksdailyapple.com) anbefaler også ikke-forarbejdet kød, og fremhæver desuden det økologiske frilandskød. Årsagen er bl.a. at det foder dyrene får, ofte er fri for antibiotika, samt ikke indeholder stivelse i form af korn. Mark nævner også at der i de undersøgelser der har været af rødt kød, ikke er blevet skelnet mellem økologisk kød, hormonfrit kød, 100% græsfodret kød eller på anden vis rent kød.
Kød af dyr fodret med korn er ofte federe end dyr der har haft adgang til græs. Kornet indeholder stivelse, stivelse omdannes til kulhydrater. Kulhydraterne påvirker tilsyneladende dyrene på samme måde som mennesker – kulhydrater for blodsukkeret til at stige, insulinproduktionen stiger og dette medfører lipogenesis (dannelse af fedtvæv).

Fisk anbefales også, her gælder samme regel som med kød; Fiskene skal være “frilands”, eller rettere fanget i det frie hav. Mark pointerer at oprættede fisk lever under uhygiejniske forhold, har skadelige kemikaler i deres kost, samt at opdrættede fisk har et meget lavere indhold af omega-3 end de vilde fisk.

Både Loren og Mark anbefaler at man spiser nødder som en høj-glykæmisk snack når man har brug for det ekstra energi (Loren anbefaler dog højst 100g om dagen grundet højt fedtindhold).

Mine egne råd
Kiloprisen på kalkun er ofte det samme eller lavere end kiloprisen på okse-, kalve- og svinekød. Det er mere magert, og ofte renere. Bilka har en produktlinje med rent kød, “Oliver”, uden salt eller andre tilsætninger. Det koster et par kroner ekstra, men er ofte at finde på tilbud til en fornuftig pris. Det smager markant bedre end “20% neutral-marineret” (saltvandsindsprøjtning) kød, og er desuden meget mere saftigt.
Gå efter friskfanget fisk – undgå det dybfrosne. Friske fisk har en neutral lugt og kødet er blankt. Undersøg om din fiskehandler har god omtale, opbevares fisken ordentlig osv. Har du mulighed for det, kan jeg klart anbefale Metros fiskeafdeling (ikke fordi jeg ønsker at fremhæve min arbejdsplads, men de har mere styr på fisk end mange andre forhandlere jeg har stødt på), de har et stort udvalg af friske fisk. De er desuden ISO-certificeret, hvor der er strenge krav til hvor lang transporttid fisken har fra vand til disk, samt hvor længe den må ligge i disken.
Tag en tur til tyskland for hente nødder. De danske nøddeafgifter har gjort at prisen på nødder er eksploderet. Priseksempler (ca-priser baseret på min sidste tur): 1kg paranød i Tyskland for 30-40kr, i Danmark koster 100g omkring 20kr, altså en kilopris på 200kr. 1kg mandler eller hasselnødder i Tyskland for 20-30kr, i Danmark ofte over 80kr pr. Kilo.

Links:
http://www.food4me.dk/Modules/Enumbers/ViewEnumber.aspx?Id=E%20250 < om nitrit som er at finde i rigtig mange forbehandlede madvarer.
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article904145.ece < Artikel om nitrit
http://ing.dk/artikel/109429-poelser-og-skinke-skal-fjernes-fra-middagsbordet (kilde)
http://nyhederne.tv2.dk/article/31053808/
http://www.marksdailyapple.com/

Den 31. Maj afholdte Østjyllands Linux-brugergruppe (ØJLUG), en forening jeg har været formand for gennem to år, generalforsamling – desværre blev denne den sidste af slagsen. Efter flere års inaktivitet besluttede vi at nedlægge foreningen.

Linux er blevet utroligt udbredt i løbet af de sidste par år, dette har medført at det ikke længere er “påkrævet” at man har noget der ligner en universitetsuddannelse inden for nørderi, for at kunne anvende de linux-baserede systemer. Linux er blevet for nemt at bruge, og dette har medført at linux-brugergrupper verden over lider. Der er ikke længere behov for fysiske meetings hvor man hjælper hinanden, uddeler tips og tricks osv. Det “fysiske linux-community” har for længst holdt flyttedag, det er nu at finde på adskillige adresser ude på nettet. Støder man på en bug i sit system tager det sjældent mere end et par minutter at finde en løsning via Google. Det samme gælder hvis man ønsker råd om opsætning af systemer af den ene eller anden art, lige fra webservere til avancerede hjemmenetværk, ændring af den grafiske brugerflade eller installering af dual- / triple- / quad- [.....] -boot systemer. De fleste linux-brugergrupper har ageret “hjælpegruppe” for sådanne emner. Jeg tror at det der vil kunne holde en LUG igang er en gruppe af personer, ikke bare én person, som alle brænder for enkelte emner inden for linux, og samtidig har tiden til at stable arrangementer på benene inden for dette emne. Gruppen skal have kontakter til tilsvarende personer med kendskab til enkelte emner – de og deres kontakter skal være eksperter inden for område som de færreste kender meget til, men gerne vil vide mere om. Jeg tænker tilbage på de arrangementer jeg har holdt gennem ØJLUG, hvilke der var de bedste.
To af disse arrangementer vil jeg betragte som succeser. Det første var fejring af udgivelsen af Ubuntu 8.04 (Hardy Heron) i April 2008, dette blev afholdt i kantinen hos Prosa i Århus. På det tidspunkt var jeg stadig en aktiv del af Ubuntudanmark.dk. Jeg var med til at arrangere festen og fik derfor skabt en god kontakt til ØJLUG, som var behjælpelig med at skaffe lokaler. Jeg holdte selv et oplæg om de nye features i Ubuntu, på trods af dårlig forberedelse grundet et dødsfald i familien, vil jeg mene det gik rigtig godt. Arrangementet gik som planlagt og der var så vidt jeg mindes en 60-70 besøgende i den ikke helt så store kantine. Det der lokkede folk til var muligvis snakken om de nye features samt Carsten Aggers oplæg om “Ubuntu som fri software-projekt”, hvor vi delte ud af vores ekspertise (jeg kunne dog som sagt have været noget bedre forberedt).
Det andet arrangement var mediecenter workshoppen i Maj 2009 som jeg stod for. Her gennemgik jeg adskilligt medie-relateret software og enkelte mediecenter-distributioner, fortalte om mine erfaringer, pros / cons, samt lagde op til en debat om linux-baserede mediecentre. Jeg er overbevist om at de fleste gik hjem med lidt ekstra i bagagen, vi fik desuden løst nogle enkelte ikke-medie-relaterede problemer hos et par af de tilstedeværende.
Det er den type arrangementer jeg tror fremtidens linux-brugergrupper skal fokusere på. Men dette kan desværre også være en demotiverende faktor for den eller de der skal arrangere dette. Til mediecenter workshoppen måtte jeg selv ud og anskaffe mig en del hardware – jeg købte bl.a. Wii-motes, bluetooth-dongles, fjernbetjeninger, et Logitech DiNovo mini tastatur samt selve mediecentret – alt sammen fra egen lomme (det var helt og aldeles mit eget valg). Derudover brugte jeg stortset alt min fritid i mange uger, på at nærstudere hardware og software.

Som sagt så kræver det ildsjæle og tid for at drive en linux-brugergruppe som denne. Dette har jeg desværre måtte erkende at jeg ikke har kunne leve op til det sidste års tid.

Jeg vil som afslutning opfordre ØJLUGs medlemmer, samt de der har interessen for åben teknologi, at indmelde sig i OSAA, dette kan gøres her: http://osaa.dk/bliv-medlem/
Som Martin Pihl skriver på sin blog - http://martinpihl.dk/blog/en-lug-er-d%C3%B8d – vil der på grund af den store medlemsbase, samt allerede eksisterende lokaler, være kortere fra tanke til handling hvis man ønsker at afholde et arrangement, foredrag e.lign. Om linux eller anden åben teknologi/software.

Flere personer har siden mit første indlæg spurgt mig hvad jeg spiser som snacks, når nu jeg så vidt muligt spiser efter stenalderprincipperne. Jeg spiser som sagt en del frugt, men typisk efter træning har jeg brug for noget hurtig energi. Jeg laver selv nøddebarer, og disse er rigtig gode lige efter træning. Derudover har jeg eksperimenteret en smule med hjemmelavet is, der dog ikke lige er det mest energirige, men et godt alternativ til det is man kan købe.

Jeg vil med tiden skrive et par opskrifter på stenaldermad og snacks. Jeg bruger dog ikke selv opskrifter, men prøver mig frem i stedet for – dette afspejles i de opskrifter jeg skriver, for jeg afvejer stort set aldrig ingredienser. Jeg bruger udtryk som en håndfuld, en sjat, en del osv.

Nøddebar
Ingredienser:
ca. 20 friske dadler, stenfri.
1 håndfuld hasselnødder
1 håndfuld mandler
½ håndfuld solsikkekerner
½ håndfuld paranødder
usødet revet kokos
1 tsk kokosolie
2 æg

Dadlerne hakkes og æltes sammen til en dej. Alle nødderne knuses, enten i en blender eller morter – de behøver dog ikke pulveriseres. Alle ingredienser blandes godt sammen. Man kan enten forme dejen til små barer eller blot fordele det jævnt på en bageplade med papir. Bages i ovn ved 225-250 grader i 10-15 minutter.

Prøv dig frem med en masse forskellige nødder (husk jordnødder/peanuts ikke er nødder, men bælgfrugter, og derfor udelukket) og frø. Prøv med lidt forskellige smagstilsætninger, det kunne være appelsinskræl (køb økologiske appelsiner), vanilje (ikke vaniljesukker), eller rå-kakao hvis du kan skaffe dette.

Kokosis
Ingredienser:
3 dåser kokosmælk á 400ml (uden anden tilsætning end vand) *
4 æg
Lidt rå-honning

Opvarm kokosmælken i en skål i et vandbad (det er nemmest at styre varmen på denne måde), lad mælken komme op nær kogepunktet, rør jævnligt rundt i mælken.
Pisk æggene sammen til de næsten er ren skum (tager lang tid, så brug evt. En håndmixer). Når mælken er varm hælder du en lille smule af gangen over æggene mens du rører rundt. Pas på med at hælde for meget varm mælk i, da dette vil få æggene til at størkne. Når alt mælken er hældt over æggene, sætter du massen over vandbadet. Bliv ved med at piske indtil konsistensen er let cremet – begynder æggene at størkne (det vil især kunne ses på siden af skålen) skal du fjerne dem fra varmen og piske videre indtil de ikke størkner længere. Når massen er lige ved at nå kogepunktet sættes skålen over i et vandbad med koldt vand. Rør rundt indtil massen er kølet ned. Tilsæt lidt rå honning som smagsgiver.
Hvis du har en ismaskine kan du med fordel anvende denne. Hvis ikke, skal du røre rundt i isen jævnligt (en gang i timen er fint) efter du har sat den i fryseren. Dette er for at skabe en cremet konsistens.
Igen kan du forsøge med forskellige ingredienser. Jeg har bl.a. Lavet en is med revet, usødet kokosnød, for at fremhæve smagen af kokos.

* Note om kokosmælk på dåse.
Mange vil nok sige at kokosmælk strider imod stenalderprincipperne, men sammenlignet med det store arbejde det er selv at udvinde mælken, så er det generalt accepteret at anvende kokosmælk på dåse. Dog er det vigtigt at den eneste tilsætning er vand – det er forresten ofte de billigste (omkring 7kr). De dyre er som regel tilsat forskellige ingredienser for at forlænge holdbarheden, samt modvirke at mælken klumper sammen. Det er helt normalt at kokosmælk klumper sammen, det bliver flydende igen ved høj temperatur.

Og hvorfor hulan skal du så det?

For mange generationer siden, rigtig mange, altså helt tilbage i stenalderen, spiste man meget kød, frisk frugt og grøntsager. Langt over halvdelen af den mad der spises her i den vestlige del af verden er mad som vi mennesker slet ikke er lavet til at spise. Korn- og sukkerprodukterne er først kommet frem sammen med landbruget inden for de seneste par tusinde år. Vitaminer, mineraler og de gode fedtstoffer fåes ikke længere gennem maden, nu tager man blot en håndfuld piller for at få dækket sit daglige behov.

Gør din krop en tjeneste: Smid saltbøssen ud sammen med alle de forbehandlede og konserverede madvarer du kan finde i dit spisekammer, og begynd så at spise det din krop er designet til at spise.

Stenalderkost, eller paleo diet som det hedder på engelsk, er blevet meget populært blandt sportsudøvere og almindelige mennesker verden over, de sidste par år. Dette er der flere grunde til:

• Adskillige sportsudøver har forbedret deres tider og resultater efter at de er begyndt at spise efter stenalderprincipperne.

• Vægtreducering er nemt da det er svært at “overspise”. Samt et øget stofskifte medfører øget forbrænding af kalorier. Desuden tilfredsstilles appetitten, så man føler sig mindre sulten mellem måltiderne.

• Adskillige eksempler hvor personer har haft sygdomme som er blevet helbredt.

For lidt over et halvt år siden begyndte jeg for alvor at træne. Efter kort tid begyndte jeg interessere mig for min kost. Jeg havde ikke lyst til at fylde mig selv med junk-food, som jo blot ville gøre min træning nytteløs. Samtidig havde jeg brug for noget der kunne give mig mere energi, da jeg ofte var i underskud af dette. Jeg blev anbefalet at spise efter stenalderprincipperne, da mange inden for samme sportsgren havde stor succes med dette.

Jeg har i løbet af det halve års tid jeg har været igang med træning, samt mere eller mindre spist efter disse principper:

• tabt mig omkring 25kg.

• fået mere overskud i hverdagen, blandt andet har jeg fået motivationen til igen at drive virksomhed i fritiden.

• bedre nattesøvn

Er du stadig med? Godt, så lad os springe ud i det.

Kort fortalt så handler stenalderkost om at man ikke spiser:

• korn- og mejeriprodukter (f.eks. Brød, havregryn, ost og mælk)

• forbehandlede madvarer (f.eks. Konservede madvarer)

• stivelsesholdige madvarer (f.eks. Kartofler og pasta).

• Bælgplanter (disse indeholder lektin, et svært forøjeligt protein)

Men at man spiser:

• Masser af magert kød

• Masser af frisk frugt

• Masser af friske grøntsager (dog ikke bælgplanter og stivelseholdige grøntsager)

Et par hurtige facts

• Stenalderkost har et relativt højt indhold af animalsk protein i forhold typiske kosttyper.

• Man indtager færre kulhydrater end typisk kost.

• Højt indtag af fiber, vitaminer, mineraler og antioxidanter.

• Et moderat indtag af fedt, hvor størstedelen er gode fedtsyrer (mono- og flerumættede), samt en tilpas balance mellem omega-3 og omega-6.

Prøv lige at bruge et par minutter på at tænke på hvad du til dagligt spiser.

En typisk sammensætning af dagens måltider kunne være:

Morgenmad

• Corn flakes eller lyst brød med tilbehør (f.eks. Ost, marmelade, pålægschokolade)

• Mælk

Middagsmad

• Rugbrød med tilbehør (f.eks. Smør og rullepølse)

Aftensmad

• Pizza

• Pastaretter

• Kartofler med sovs og andet tilbehør

Corn flakes, lyst brød, rugbrød, pizzabunden, pastaen, kartofler og sovsen indeholder stivelse. Indtagelse af kulhydrater – heriblandt stivelse, medfører at blodsukkeret stiger og falder meget hurtigt. Dette er med til man hurtigt føler sig sulten efter et måltid, at man ofte er lidt træt, har koncentrationsbesvær og svimmelhed. Dette er samtidig også forklaringen på hvorfor man ofte har behov for et skud sukker.
Sukker eksisterede forresten ikke i stenaldertiden. Stenalderfolket havde dog stadig et behov for i ny og næ at få sig sådan et skud sukker. Der var kun én måde at få dette på – Honning. Honning var dog i modsætning til nu, utroligt svært at anskaffe. Det fandtes kun om sommeren, og det var altid bevogtet af en flok bier der ikke ville lade stenalderfolket stjæle det. Derfor var det yderst sjældent at man spiste dette, for lige som nutidens mennesker, havde stenalderfolket ikke lyst til at blive angrebet af en flok vrede bier.
Mælk var ikke tilgængeligt heller. Forestil dig hvor krævende det ville være at skulle indfange samt malke en ko for at kunne få mælk. Desuden er det mælk man køber i butikkerne forbehandlet (pasteuriseret/homogeniseret), så mange af de gode mineraler det end måtte indeholde, formentlig er gået til spilde. Dermed fandtes ost og smør heller ikke.
Rullepølse, ja det er ganske vist kød. Men rullepølse er for det første meget sjældent magert kød, andet er at det, som stort set alt andet pålæg, typisk er tilsat kemikalier. Hvilken farve har et stykke kogt svinekød? Jeg vil mene det er gråt. Rullepølsen, hamburgerryggen osv. er derimod ikke grå, men flotte røde stykker kød. Det er typisk fordi der er blevet lagt en “make-up” på kødet, typisk nitritsalt. Man brugte egentlig nitritsalt for at nedkæmpe bakterier der kunne medføre pølseforgiftnig (botulisme), men det gør også at kødet præsenterer sig pænt. Det er desuden kræftfremkaldende. Læs mere i denne artikel på tv2.dk – Nitritsalt er dog ikke det eneste giftige tilsætningsstof der anvendes i fødevarer. Jeg forestiller mig at der findes en noget nær uendelig lang liste over sådanne stoffer. Prøv at tænke over hvor “sunde” ingredienserne i en sodavand er.

Det er de færreste personer der fra den ene dag til den anden, skifter over til at spise efter stenalderprincipperne. Det samme gælder mig. Jeg spiser endnu ikke 100% stenalderkost, men det bliver til mere og mere hver dag. Et godt råd er at man finder de fjendtlige madvarer man spiser til dagligt. Altså den mad man får svært ved at gå væk fra. Jeg skrev en liste over mine, og hver gang jeg nærmer mig disse, så tænker jeg lige en ekstra gang over om jeg burde spise dette. For mig er de tre største fjender, morgenmaden, snacks og middagsmaden.
Min morgenmad har gennem flere år bestået udelukkende af havregryn med mælk. Nu spiser jeg en mindre portion havregryn, et stykke frugt, lidt nødder og ofte et æg.
I takt med at jeg spiser mere og mere efter stenalderprincipperne, er mit behov for snacks blevet mindre, eftersom mit blodsukkerniveau er blevet mere jævnt, helt væk er det dog ikke. Jeg spiste førhen en del kiks og lidt slik. Dette har jeg fået skiftet næsten helt ud med frugt og nødder.
Middagsmaden er stadig lidt af en dræber. Jeg står op kl. 04.30 hver morgen for at komme på arbejde, og på den tid af dagen har jeg ikke lige overskud til at lave mig en stenaldermadpakke. Defor er det et smut forbi kantinen på arbejdet. Maden i kantinen består som regel altid af noget garniture i form af kartofler, ris eller pasta. Dertil er der kød, sovs og salat. Fremgangsmåden er enkelt: mindre garniture, mere kød og salat. Som regel kigger kollegaerne godt nok noget underligt på mit bjerg af salat.

Laks til morgenmad?
Når man vil spise som sine forfædre, er man nød til at droppe enhver fordom om hvad man kan, og hvad man ikke kan, spise til morgenmad. Morgenmad her i vesten indeholder typisk enten rigtig mange kulhydrater – som jo får blodsukkeret til at stige og falde hurtigt – eller et højt fedtindhold. Stenaldermorgenmaden havde et højt protein-indhold samt lavt fedt- og kulhydratindhold. Dengang bestod morgenmaden typisk af resterne fra gårsdagens fangst. Det kunne have været et koldt stykke fisk eller andet kød, samt en masse frugt.
For mange virker det underligt at skulle spise rester fra aftensmaden til morgenmad. Men omvendt, hvor mange har ikke snuppet en portion havregryn midt på dagen, hvis ikke man lige gad at kokkerere lidt.

Jeg har lavet en liste over madvarer man kan spise og ikke bør spise når man vil spise efter stenalderprincipperne. Listen kan du ser her. Print den ud, hæng den på dit køleskab eller brug den som indkøbsseddel.

Følg med her på bloggen, det varer ikke længe før jeg skriver om stenalderkost igen. Nogle af de næste emner bliver stenaldersnacks og morgenmad.

Jeg tog til Karneval i Aalborg for at prøve at tage billeder af lidt andet end normalt. I alt 707 billeder fik jeg taget, her er et par af dem

Battleready! En gut fra gruppen Segura

Rock’n'roll og Royal øl; Samba Locura

Lidt af Samba Locuras opvisning

Cookiemonster med irriterende flue

Wraaaaaaaaaah!

Styltegængere fra Belgien

Nysgerrig?

Tilskadekommen kok

Selvportræt! (se i hendes briller)

Jeg var lige forbi Kvickly forleden, der fandt jeg en lille mixpakke med chilier. 75g blandede chilier for omkring 20kr. Det er forskelligt hvad der i pakkerne, men følgende sorter nævnes på bagsiden af pakken: Dutch chili, Thai chili, Santa Fe, Jalapeño, Fresno, Piri Piri, Scotch Bonnet og Habanero. Fra styrke “3″ til “10″ (i den nævnte rækkefølge). Chili handler ikke bare om at gøre maden stærk, selve frugten har ofte god aroma, og det varierer meget fra sort til sort.

Det er ved at være noget tid siden der er kommet lidt billeder herop, bl.a. fordi jeg ik har været ude med kameraet så meget som jeg har haft lyst til… Men her er lidt af de billeder jeg har taget på det sidste.

Månen 11/03-2009 - Ikke så skarpt i kanten, så vil prøve med længere lukketid næste gang muligheden er der.

På “fisketur” i Randers Regnskov 20/03-2009

Langt om længe det sidste afsnit Dangerous dinner, denne gang handler det om den efter sigende ekstremt stærke sauce, Magma. Saucen består af eddike, vand, salt og capsaicin olie. Eftersom eddike og vand er polære og olie er upolært, gør det at den rene capsaicin ligger som et tykt lag over eddike-vandblandingen, da polære ikke kan blandes med upolære. Det giver en ret fed effekt at man kan se den rene capsaicin. Ryster man flasken blandes delene kortvarigt, hvor man har en meget mørkrød sauce der langsomt bliver orange til helt klart mens olien igen lægger sig oven på.
I Dangerous dinner, part 2/3 sluttede jeg af med at sige jeg under alle omstændigheder kun ville starte med at bruge en enkelt dråbe af Magmaen, grundet dens styrke. Jeg startede med at smage en meget lille dråbe af saucen, tja lidt stærk var den da, men tid til at få den blandet sammen med noget mad. Igen en gryderet, her startede jeg med at hælde en 2-3 dråber i. Ingen effekt overhovedet. Lidt mere, og til sidst var der vel nok en 15-20 dråber i retten. Skuffet det blev jeg, for jeg synes ikke det blev synderligt stærkt af det. Ikke nok til at give sved på panden. Derudover kan man ikke ligefrem sige det saucen tilfører nogen direkte aromatisk oplevelse til maden, for aroma har den intet af, kun skyggen af lidt styrke.
Min søster var forbi for nylig, og hun siger selv hun kan li’ stærk mad, og hun brokkede sig heller ikke rigtig over at jeg brugte Bih Jolokia pulveret tidligere. Så jeg valgte at hælde en 3-4 dråber Magma på panden sammen med det kød vi skulle have, jeg havde prøvet mig frem et par gange med saucen i diverse retter, så nu ville jeg se om det kun var mig der ikke kunne fornemme dens styrke. Under maden kunne jeg godt fornemme hun blev lidt rød i ansigtet, og der gik heller ikke længe før hun spurgte om hun måtte tage noget mælk fra køleren hehe. Så saucen har tilsyneladende lidt effekt Men 76 kr. er den ikke værd, så hellere købe en flaske Stupid Hot.