Jeg var lige forbi Kvickly forleden, der fandt jeg en lille mixpakke med chilier. 75g blandede chilier for omkring 20kr. Det er forskelligt hvad der i pakkerne, men følgende sorter nævnes på bagsiden af pakken: Dutch chili, Thai chili, Santa Fe, Jalapeño, Fresno, Piri Piri, Scotch Bonnet og Habanero. Fra styrke “3″ til “10″ (i den nævnte rækkefølge). Chili handler ikke bare om at gøre maden stærk, selve frugten har ofte god aroma, og det varierer meget fra sort til sort.

Langt om længe det sidste afsnit Dangerous dinner, denne gang handler det om den efter sigende ekstremt stærke sauce, Magma. Saucen består af eddike, vand, salt og capsaicin olie. Eftersom eddike og vand er polære og olie er upolært, gør det at den rene capsaicin ligger som et tykt lag over eddike-vandblandingen, da polære ikke kan blandes med upolære. Det giver en ret fed effekt at man kan se den rene capsaicin. Ryster man flasken blandes delene kortvarigt, hvor man har en meget mørkrød sauce der langsomt bliver orange til helt klart mens olien igen lægger sig oven på.
I Dangerous dinner, part 2/3 sluttede jeg af med at sige jeg under alle omstændigheder kun ville starte med at bruge en enkelt dråbe af Magmaen, grundet dens styrke. Jeg startede med at smage en meget lille dråbe af saucen, tja lidt stærk var den da, men tid til at få den blandet sammen med noget mad. Igen en gryderet, her startede jeg med at hælde en 2-3 dråber i. Ingen effekt overhovedet. Lidt mere, og til sidst var der vel nok en 15-20 dråber i retten. Skuffet det blev jeg, for jeg synes ikke det blev synderligt stærkt af det. Ikke nok til at give sved på panden. Derudover kan man ikke ligefrem sige det saucen tilfører nogen direkte aromatisk oplevelse til maden, for aroma har den intet af, kun skyggen af lidt styrke.
Min søster var forbi for nylig, og hun siger selv hun kan li’ stærk mad, og hun brokkede sig heller ikke rigtig over at jeg brugte Bih Jolokia pulveret tidligere. Så jeg valgte at hælde en 3-4 dråber Magma på panden sammen med det kød vi skulle have, jeg havde prøvet mig frem et par gange med saucen i diverse retter, så nu ville jeg se om det kun var mig der ikke kunne fornemme dens styrke. Under maden kunne jeg godt fornemme hun blev lidt rød i ansigtet, og der gik heller ikke længe før hun spurgte om hun måtte tage noget mælk fra køleren hehe. Så saucen har tilsyneladende lidt effekt Men 76 kr. er den ikke værd, så hellere købe en flaske Stupid Hot.

Så er tiden kommet til at jeg må fortælle om min næste ret så krydrede smagsoplevelse - Stupid Hot Sauce.
Jeg lagde ud med at lave en ret simpel gryderet med noget tomat, oksekød, porre, champignon og noget purløg. Jeg hældte en to-tre dråber i retten og smagte på det - ingen ændring overhovedet. Et par dråber mere og jeg kunne så småt fornemme at der var kommet noget krydderi i. Efter et par forsøg endte det så med at der til sidst var kommet 15 dråber Stupid Hot Sauce i retten, nok til at man tydeligt kunne se at der var taget noget fra flasken. Jeg fik spist mig en god portion af gryderetten, men det underlige var bare at jeg ikke var stødt på nogen brændende fornemmelse. På det tidspunkt var jeg rimeligt skuffet over at en af verdens stærkeste saucer var så mild. Efter en times tid fik jeg dog en ufatteligt irriterende halsbrænd, så den måtte stå på mælk resten af dagen. Dagen efter tog jeg det sidste af gryderetten lige inden jeg tog på arbejde - og ganske rigtigt, endnu en gang halsbrænd. Så lidt effekt havde saucen dog - omend godt nok ikke lige den jeg ønskede mig.

Et par dage senere valgte jeg dog at tage saucen frem igen, for at afprøve den på en lidt anden måde. Jeg valgte at marinere et par koteletter i saucen, og det var faktisk ikke fordi der blev brugt ret meget, vel nok en 4-5 dråber til to koteletter. Det gav en fin duft i hele køkkenet. Da jeg så vender koteletterne får jeg lidt af en overraskelse, lad os bare kalde det et overraskelsesangreb, logisk nok havde saucen brændt sig ind i kødet, men ikke nok med det, men capsaicinen havde åbentbart lagt og “lagret” under koteletten. Det resulterede så i at gassen (eller hva det nu end er) blev slynget op i hovedet på mig. Believe me det var noget der sveg i både næse og øjne, meget ubehageligt. Som du har nok har gættet, så har jeg måtte kæmpe en brav kamp for at komme igennem koteletterne, men jeg klarede det. På sin vis kan man så sige at så må Bih-jolokia-pulveret fra det første indlæg i Dangerous Dinner må være en del stærkere idet jeg gav op over for maden med det i. Men jeg tror blot det er et spørgsmål om dosering, der er jo en del forskel på sauce og pulver. Men én ting er sikkert, jeg tager ikke mere end én dråbe af Magma.

Dangerous dinner, pt. 1

Som nogen allerede ved, er jeg for nyligt blevet ansat i en frugt- og grøntafdeling i en butik. Efter et par dage fortalte min chef mig at jeg skulle prøve de små røde chilier vi havde hjemme - Habanero chili. Han var selv tidligere blevet lokket til at spise en enkelt af disse chilier, og sagde at han straks løb til mejeriafdelingen for at hente mælk, så han kunne få slukket branden i munden. På pakken kunne jeg læse at Habanero blev betragtet som en af verdens stærkeste chilier, dermed kunne jeg godt regne ud at det ikke lige var en chili jeg bare skulle konsumere i hel og rå tilstand. Jeg købte dog en pakke med hjem for at prøve dens effekt i en gryderet. Allerede da jeg begyndte at skære den op kunne jeg bekræfte dens styrke, den begyndte straks at svie ret kraftigt i næsen - så er man en af de personer der ikke kan klare at skære løg uden at øjnene løber, så bør man holde sig på afstand når habaneroen forberedes. Til min gryderet anvendte jeg én habanero til én portion, og jo retten var da stærk, men ikke uspiselig, jeg vil mene at den var fin til formålet. Nu er jeg jo så også en person der i forvejen godt kan li’ krydret mad, er man ikke vant til det bør man nok ikke lægge sig ud med en habanero.
Nå men nu havde jeg jo fået købt mig en hel pakke rå habanero chili, og da jeg ikke gider at spise chili flere dage i træk, valgte jeg at tage et par af dem med ud på arbejdet for at se om de andre på afdelingens kontor kunne klare at spise rå chili. Som man nok kan regne ud var der ikke nogen der kunne klare habaneroen i rå tilstand, lige bortset fra én person - en af de chauffører der bringer varer ud. Han spiste en hel habanero med kerner og det hele, uden så meget som at rynke på panden. Jeg tager sku hatten af for manden, det er jo direkte vanvid. Han sagde at grunden til at han kunne spise en hel habanero, var fordi ham og hans kone jævnligt spiste stærk mad og at de havde gjort det i flere år. Jeg indrømmer gerne at jeg betragter dette som et nederlag, jeg havde jo håbet på diverse grimasser og skrig. Jeg begyndte derfor på lidt research på chilier, der måtte være noget stærkere end habaneroen, der måtte bare være en chili der ville kunne slå ham bare lidt omkuld. Jeg kom hurtigt frem til at den chili jeg sku kigge efter var af jolokia-slægten. Naga Jolokia blev for få år siden kåret som den stærkeste chili, med sine 1.041.427 enheder på scoville-skalaen overtog den førstepladsen fra Red Savina Habanero (577.000 enheder på scoville-skalaen). Med andre ord vil det sige at Naga jolokia er knap dobbelt så stærk som den stærkeste habanero.
Naga jolokia er en chili med mange navne, hvilket betød at det var svært at finde en forhandler på lige den chili. Til at starte med kunne jeg kun finde nogen danske forhandlere der solgte frøene løse, med henblik på at man kunne så dem og få en fin plante ud af det. Men af gode grunde valgte jeg at lade være med at bestille disse; ét fordi at en plante ikke gror fuldt ud på få dage, og fordi at planter meget sjældent overlever i mere end et par dage her hos mig, jeg gider ganske enkelt ikke at passe dem… Det meste af aftenen var gået og jeg var så småt ved at lukke ned for maskineret, men ville lige tjekke de sidste sider fra google. godt jeg gjorde det, jeg fandt frem til en dansk chiliforhandler, chilihouse.dk. Efter et par søgninger på deres side fandt jeg mere eller mindre det jeg ledte efter; Bih jolokia (naga jolokia) pulver. Pulver af verdens stærkeste chili. Egentlig ville jeg gerne have et par af dem hjem i rå tilstand, men måtte leve med pulveret som var det jeg kunne finde. Jeg fandt desuden et par saucer, alle med en styrke på 10, det samme som pulveret, så jeg regnte med at det var det stærkeste de havde, så i indkøbskurven de kom. Jeg kiggede lidt videre og fandt frem til at chilihouse faktisk havde saucer der var stærkere end dem jeg allerede havde tilføjet - saucer på styrke 10+++, yes sir endelig noget med kaliber, væk med de to andre på 10 og ind med noget 10+++. Mit endelige valg faldt på “Magma”, og “stupid hot sauce”. Magma, en ret unormal chilisauce, en vandbaseret væske hvori der er tilføjet ren capsaicin-olie (det stof der gør chili stærk), da det er rent capsaicin er saucen kategoriseret som styrke 10+++. Det fede ved denne sauce er at olien lægger sig i et lag over den vandbaserede væske - lige som vi nok alle kender det fra folkeskolens kemi- og fysikforsøg. Ryster man flasken vil olien blande sig med vandet, og man har en ufattelig stærk sauce. Stupid hot valgte jeg udelukkende på grund af dens fantastiske beskrivelse på chilihouse.dk, f.eks. “mest velegnet til en rejse til et parallelt smerte-univers, hvor man opholder sig i 5-10 minutter på hver afgang”.
En omgang pulver og 2 saucer, 208kr + 70kr i porto, ikke ligefremt noget billigt krydderi, men hvad gør man ikke for sine kollegaer. Nu skal du ikke tro at jeg køber for næsten 300kr for at slå en kollega ihjel, nej du, planen er at jeg selv skal prøve at bevæge mig ind i chiliens stærke univers. Ikke for at begå selvmord, blot for at se om det nu også er så stærkt som de siger. Og så har jeg da lovet chaufføren lidt af pulveret så han kan eksperimentere lidt med det hjemme i køkkenet…

Nå men tiden er kommet til at der skal nogle resultater frem! Jeg har for nyligt modtaget varerne, og vil nu prøve at lave noget mad med hver af dem. Jeg starter med den mildeste og slutter af med den stærkeste. Dvs. i denne rækkefølge: Bih Jolokia pulver (styrke 10) - Stupid hot sauce (styrke 10+++) - Magma sauce (styrke 10+++). Saucerne står til at have samme styrke, men jeg formoder at Magma er en del stærkere idet dens primære ingrediens er ren capsaicin. Jeg kan så allerede nu sige at jeg under ingen omstændigheder glæder mig til at skulle afprøve Magma. At lave en sauce på denne måde med vand og olie der blander sig, ser ganske enkelt livsfarligt ud. Til gengæld står der følgende på etiketten på stupid hot: “keep away from children, pets and people with medical conditions” - betryggende må man sige, gad vide om jeg overhovedet overlever disse saucer :S

Bih Jolokia pulver - styrke 10
Jeg lavede en portion entrecoté med ovnbagte bådekartofler, krydret med én teskefuld chilipulver. En mængde jeg tænkte var ganske passende, idet jeg ikke har noget imod stærk mad, og normalt bruger jeg gerne mere af andre chilier. Well, den aften blev jeg så en del klogere. Uden tvivl det stærkeste mad jeg nogensinde har indtaget. Maden var så stærk at jeg rent faktisk var nød til at give op over for kartoflerne efter at være kommet ca. halvvejs igennem dem. Habaneroen som jeg prøvede tidligere, er intet i forhold til Naga Jolokia. Puha det var den chili jeg gerne ville have hjem i rå tilstand, og da den er det stærkere end Habanero, bør man nok anvende beskyttelsesudstyr når man skærer den osv.
Tror det bliver spændende at se om de to saucer virkelig er stærkerer end pulveret, og om jeg kan klare mig igennem en ret med dem :S … Til saucerne burde jeg nok skaffe en pipette hjem, så prøvesmage med en enkelt dråbe af gangen

Nyttige links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Naga_Jolokia_pepper
http://en.wikipedia.org/wiki/Red_Savina_pepper
http://chilihouse.dk/shop/magma-203p.html
http://chilihouse.dk/shop/laes-mere-om-175p.html
http://chilihouse.dk/shop/bih-jolokia-pulver-253p.html