-->

Archive for the ‘Fyrværkeri’ Category

Fyrværkeribilleder

Friday, January 2nd, 2009

Søndag D. 28/12-08 købte jeg mig et nyt kamera. Et Canon EOS 1000D - digitalt spejlrefleks. De sidste par måneder har jeg rendt rundt med et Casio EX-F1, digitalt highspeed cam, men jeg syntes ikke det har leveret så gode billeder - omend det er godt til det det er lavet til, at fange billedet på det rigtige tidspunkt. Jeg havde ingen planer for nytårsaften, så da det langt om længe klarede op lige inden midnat, valgte jeg at gå ud for at tage et par billeder af lidt krudt i luften.

Det er første gang jeg bruger et spejlrefleks for real, har kun lige taget et billede eller to med Kaares EOS 400D. Så dette var lidt af en udfordring, især eftersom jeg havde valgt udelukkende at bruge manuelle indstillinger. Jeg tog 161 billeder den aften, ud af dem var der 9 billeder jeg syntes blev rigtig gode. Det lyder måske ikke af så mange, men fyrværkeri bevæger sig faktisk ret hurtigt forbi ens view i kameraet.

Her de indstillinger jeg brugte i løbet af aftnen:
ISO: 100
Brændvidde: 35 - 50mm
F: 11 og 16
Lukketid: mellem 2 og 10 sekunder (derudover BULB-mode, men det blev ik så godt)

Jeg valgte lang lukketid for at fange fyrværkeriets bevægelsesmønster, fremfor blot at fange eksplosionen.

Her er de 9 bedste billeder:

Godt nytår