Eller næsten da. Det norske ernæringsråd anbefaler i et udkast til nye kostråd at man skærer ned på forarbejdet samt rødt kød.
Iflg. Artikel på ing.dk (via Tv2) tyder nye forskningsresultater på at rødt kød (grise, køer, får og geder) samt forarbejdet kød (bacon, pølser, skinke, hamburgerryg, postej osv.) bl.a. kan give kræft i tarmene, spiserør, mavesæk og lungerne. Rådet anbefaler at man højst spiser 500g rødt eller forarbejdet kød om ugen. Fjerkræ og fisk er ikke omfattet af anbefalingen.
Artiklen nævner desuden at kylling, fisk og i høj grad nødder nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Loren Cordain (forfatter af The Paleo Diet) anbefaler et højt indtag af magert, økologisk frilandskød , fisk, samt ingen forarbejde madvarer. Mark Sisson (Forfatter af The Primal Blueprint – marksdailyapple.com) anbefaler også ikke-forarbejdet kød, og fremhæver desuden det økologiske frilandskød. Årsagen er bl.a. at det foder dyrene får, ofte er fri for antibiotika, samt ikke indeholder stivelse i form af korn. Mark nævner også at der i de undersøgelser der har været af rødt kød, ikke er blevet skelnet mellem økologisk kød, hormonfrit kød, 100% græsfodret kød eller på anden vis rent kød.
Kød af dyr fodret med korn er ofte federe end dyr der har haft adgang til græs. Kornet indeholder stivelse, stivelse omdannes til kulhydrater. Kulhydraterne påvirker tilsyneladende dyrene på samme måde som mennesker – kulhydrater for blodsukkeret til at stige, insulinproduktionen stiger og dette medfører lipogenesis (dannelse af fedtvæv).
Fisk anbefales også, her gælder samme regel som med kød; Fiskene skal være “frilands”, eller rettere fanget i det frie hav. Mark pointerer at oprættede fisk lever under uhygiejniske forhold, har skadelige kemikaler i deres kost, samt at opdrættede fisk har et meget lavere indhold af omega-3 end de vilde fisk.
Både Loren og Mark anbefaler at man spiser nødder som en høj-glykæmisk snack når man har brug for det ekstra energi (Loren anbefaler dog højst 100g om dagen grundet højt fedtindhold).
Mine egne råd
Kiloprisen på kalkun er ofte det samme eller lavere end kiloprisen på okse-, kalve- og svinekød. Det er mere magert, og ofte renere. Bilka har en produktlinje med rent kød, “Oliver”, uden salt eller andre tilsætninger. Det koster et par kroner ekstra, men er ofte at finde på tilbud til en fornuftig pris. Det smager markant bedre end “20% neutral-marineret” (saltvandsindsprøjtning) kød, og er desuden meget mere saftigt.
Gå efter friskfanget fisk – undgå det dybfrosne. Friske fisk har en neutral lugt og kødet er blankt. Undersøg om din fiskehandler har god omtale, opbevares fisken ordentlig osv. Har du mulighed for det, kan jeg klart anbefale Metros fiskeafdeling (ikke fordi jeg ønsker at fremhæve min arbejdsplads, men de har mere styr på fisk end mange andre forhandlere jeg har stødt på), de har et stort udvalg af friske fisk. De er desuden ISO-certificeret, hvor der er strenge krav til hvor lang transporttid fisken har fra vand til disk, samt hvor længe den må ligge i disken.
Tag en tur til tyskland for hente nødder. De danske nøddeafgifter har gjort at prisen på nødder er eksploderet. Priseksempler (ca-priser baseret på min sidste tur): 1kg paranød i Tyskland for 30-40kr, i Danmark koster 100g omkring 20kr, altså en kilopris på 200kr. 1kg mandler eller hasselnødder i Tyskland for 20-30kr, i Danmark ofte over 80kr pr. Kilo.
Links:
http://www.food4me.dk/Modules/Enumbers/ViewEnumber.aspx?Id=E%20250 < om nitrit som er at finde i rigtig mange forbehandlede madvarer.
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article904145.ece < Artikel om nitrit
http://ing.dk/artikel/109429-poelser-og-skinke-skal-fjernes-fra-middagsbordet (kilde)
http://nyhederne.tv2.dk/article/31053808/
http://www.marksdailyapple.com/